Kort beskrivelse
Villa Belvedere, som ligger omgivet af fyrretræer i området San Gaggio, har udsigt over centrum af Firenze, ca. 2,5 km derfra. Dette 4-stjernede hotel byder på gratis parkering, gratis internetterminaler og værelser med aircondition og satellit-tv. Belvedere har en tennisbane samt en udendørs swimmingpool, som er omgivet af liggestole og parasoller. I haven er der høje træer, som giver masser af skygge. Samtlige værelser har parketgulv, klassiske møbler og eget badeværelse med badekar eller bruser. Nogle af værelserne er ekstra rummelige og har egen balkon. Der serveres dagligt en enkel morgenbuffet. Baren serverer drikkevarer samt varme og kolde snacks. Busserne til centrum af Firenze standser i nærheden af hotellet. Man kan også gå til floden Arno på under 20 minutter. Landsbyen Galluzzo ligger 5 km derfra.